Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Cabis projekter
  4. Veteraner i job - fra brændpunkt til beskæftigelse

Projekt: Veteraner i job - fra brændpunkt til beskæftigelse

En veteran er en soldat, der har været udsendt. Danmark har de seneste årtier sendt omkring 40.000 soldater ud til krigs- og brændområder. En del veteraner har været udsendt flere gange og har måske været væk fra Danmark og det civile arbejdsliv i mere end ti år. For at få et civilt arbejde har mange veteraner brug for at skabe et nyt netværk til virksomheder.

Projektperiode: 2017-2020

undefined

”Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse” er et landsdækkende projekt med indsatser, der skal dække de ledige veteraners behov for at få etableret kontakt til virksomheder og få ”oversat” deres militære kompetencer til kompetencer, der matcher civile jobs. Formålet er at øge mulighederne for at sikre beskæftigelse for målgruppen af ledige veteraner.

Projektets aktiviteter og indsatser

Omdrejningspunkt er centrale indsatser målrettet ledige veteraner, virksomheder, veteranforeninger og andre professionelle, der samarbejder med veteraner:

  • Virksomhedsnetværk i hele landet, så veteraner og virksomheder lettere finder hinanden
  • Koordinering og opgradering til veterankoordinatorer
  • Nyhedsbrev to til fire gange årligt
  • CV- & karriereværktøjer, hvor veterankompetencer oversættes til ansøgningsværktøjer.

Følgegruppen bag Veteraner i job

Ti engagerede medlemmer er med i den landsdækkende følgegruppe bag "Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse". Følgegruppens arbejde er at kvalificere projektet undervejs, herunder bidrage med aktuel viden og formidle viden om projektet til egne netværk. Følgegruppen mødes halvårligt. Medlemmerne er:

  • Thomas Johan Rosenlund Krohn, Veterancentret
  • Hans Christian Enevold, Flyvevåbnets Officerskole
  • Flemming Vinther, HKKF - Hærens Konstabel- og Korporalforening
  • Maria Bille Høg, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Birgitte Refslund Sørensen, Københavns Universitet
  • Helene Djursø, Velkommen Hjem
  • Claus Bergman Hansen,  KLAPjob
  • Finn Winkler, Interforce
  • Lars Thellufsen, Fakta
  • Klaus Bolving, CenSec.

For flere information om følgegruppen, kontakt projektleder Ea Nielsen på eni@cabiweb.dk.

Print budskabet

Download plakaten med budskabet:

VICTOR INDIA 
HOTEL ALFA ROMEO
BRAVO ROMEO UNIFORM GOLF
FOXTROT OSCAR ROMEO
DELTA INDIA GOLF!

Hjælp til ansættelse

Kommuner og jobcentre kan hjælpe virksomheder med at ansætte veteraner, herunder at gøre brug af generelle muligheder og ordninger, som du kan læse mere om her:

TEMA

Veteraner i job

Find væsentlig viden og relevante værktøjer, der kan gøre mødet mellem jobsøgende veteraner og virksomheder lettere for alle parter. Læs tema

PROJEKT

Cabis projekter

Få overblik over de projekter, Cabi er med i. Se Cabis projekter

Kontakt os gerne og hør mere!

Ea Nielsen
Souschef
S’et i ESG | Socialt ansvar og grøn omstilling | Kommunikation og marketing | Fundraising | Pressekontakt I Ansvarlig for strategiske partnerskaber
Marianne Lyngberg Nilsson
Chefkonsulent og marketingchef
S'et i ESG | FN’s Verdensmål | Socialt ansvar og beskæftigelse | Cirkulær økonomi | Marketingstrategi